Danmarks dybeste hemmelighed

Forfatter: Poul Holt Pedersen og Karsten Hvam Pedersen

Forlag: REGAN VEST

Udgivet: 2023

Pris: 299,95 kr.

“De moderne våben kan ramme os, selv om landet ikke angribes direkte, og disse våben skelner ikke mellem civile eller militære mål.” Sådan skrev statsminister Viggo Kampmann i forordet i, den husstandsomdelte, pjece Hvis krigen kommer i 1962.

Citatet beskriver meget godt den følelse der havde spredt sig efter Cubakrisen året før.

Men hvad skulle man gør hvis krigen blev til virkelighed? Og ikke mindst hvordan skulle landet ledes? Spørgsmål der trængte sig på.

Spørgsmål der, i vidt omfang, bliver besvaret i bogen Danmarks dybeste hemmlighed. Der er stadig spørgsmål vi ikke har fået svaret på.

I den første del af bogen bliver der gjort rede for hvordan man planlagde en del af de praktiske forhold der skulle være på plads for at civilsamfundet, i videst muligt omfang ville kunne køre videre. Hvordan der blev fremstillet nødfrimærker – hvem der så end skulle have lyst til at sende breve i forbindelse med en atomkrig. Nødpenge så det ville være muligt at opretholde et pengesystem hvis Nationalbankens trykkeri blev sat ud af spillet. Desuden blev der også trykt rationeringsmærker. Alt blev deponeret rundt omkring i landet på udvalgte steder. Frimærkerne er kasseret og trykpladerne findes ikke mere, for få år siden skete det samme med rationeringsmærkerne – kun den endelige historie om pengesedlerne mangler at blive fortalt, men her er der andre Nato-lande der ikke har lyst til at få den frem.

I første del af den kolde krig havde den civile administration forskellige steder at holde til. I første omgang under Christiansborg, men efterhånden som faciliteterne blev for dårlige flyttede man videre til andre adresser – det blev til mange forskellige gennem tiden.

Danmarks dybeste hemmelighed begynder efter denne introduktion til den kolde krig at beskrive den spændende historie om regeringsanlægget.

De første ideer om et anlæg i Rold skov er på bordet i 1960, og de første undersøgelser begynder i 1961. Det beskrives hvorfor netop dette område blev valgt, undersøgt og endeligt udpeget som der hvor anlægget Regan VEST skulle bygges.

To år senere kunne arbejdet gå i gang med at bygge det 5500 kvadratmeter store anlæg. Ikke mindre end 232 rum med plads til omkring 350 personer bygget 60 meter under jorden i en kalkbakke. De personer der var gjort plads til var, overordnet, de vigtigste, medlemmer af regeringen, regentparret, departementschefer, journalister fra Danmarks Radio og det tekniske, og praktiske, personale der var nødvendigt for at holde det underjordiske samfund kørende.

I forbindelse med beskrivelserne af arbejdet er der indsat forklarende billedmateriale.

Når Man kigger på beskrivelser af REGAN VESTs anlæggelse og de billeder der følger med forekommer det fuldstændig overvældende hvilke funktioner der er nødvendige. Strømproduktion, vand og sanitet, behandlingsfaciliteter, køkkenudstyr til 350 personer – i den forbindelse kan det nævnes at der ikke fandtes porcelæn, da det kunne blive ødelagt i forbindelse med et bombenedslag.

Ikke mindst kommunikationsanlæggene, for der har været flere gennem tiden, har taget både megen fysisk plads, men også personalet til denne del af anlægget har haft nøglefunktioner.

Kort sagt i man får en grundig indføring i anlægget af REGAN VEST, indretningen og alle de funktioner en udflytning af administrationen ville kræve.

Bogens sidste del er en gennemgang af hvordan det mere lokale arbejde i forbindelse med en atomkrig ville have været. Hvilke funktioner der skulle have været mulighed for at varetage.

Og for dem der interesserer sig for den helt lokale del af den kolde krig vil det, måske, være muligt at se spor efter denne. Rundt omkring i landet fandtes der kommandostationer hvorfra den lokale administration – bestående af blandt andet borgmester, politimester, brandchef med mere skulle arbejde fra. Bunkere der nogen steder findes endnu. Visse endda med egen strøm- og vandforsyning, så de kunne anvendes på samme med som regeringsanlæggene. Nogen under skoler, i boligblokke og redningsstationer.

På samme måde var visse, primært skoler, udset til at rumme evakuerede borgere eller blive brugt som nødhospitaler.

Så vil du vide mere om den civile del af den kolde krig så få fat i Danmarks dybeste hemmelighed.

Og nå ja – det Kampmann allerede talte om i 1962 er vel det vi i dag kalder hybridkrig og som ligger højt på den sikkerhedsmæssige dagsorden.