Titel: HCØ – Kampen om videnskaben

Titel: HCØ – Kampen om videnskaben

Forfatter: Henrik Prætorius

Tegnere: Peter Snejbjerg og Niels Roland. Farvelagt af Angelica Inigo

Forlag: Cobolt og Videnskabernes Selskab

Sideantal: 71

Pris: 199 kr.

I 1820 sker en opdagelse der får stor betydning for nutidens hverdag. Elektromagnetismen bliver opdaget af den danske fysiker H. C. Ørsted, 1777 – 1851. Men det sker ikke uden kamp. I Europa raser debatten mellem forskellige videnskabsfolk om hvordan verden hænger sammen. Denne debat bliver Ørsted en del af.

I løbet af albummet møder vi de forskellige videnskabsmænd som får betydning for Ørsted. De forskellige videnskabsmænd der er med er ikke sat ind som personer der bare skal med, men forholdet mellem Ørsted og disse beskrives.

I Danmark præsenteres også H. C. Andersen og Oehlenschlager og den betydning Ørsted får på dem og omvendt. Ørsteds bror, Anders, er også med i fortællingen. Både som familiemedlem, men også på grund af sin politiske indflydelse i denne periode i danmarkshistorien – to år efter sin brors død bliver han Danmarks tredje statsminister.

Nogle få steder i albummet slipper forfatter og tegnere den alvorlige historie lidt, og lader de traditionelle tegneserie virkemidler komme til udtryk. For det meste som noget der lige skal kigges efter i baggrunden.

Med de personer der står bag albummet kan man sætte høje forventninger – og de bliver i det store og hele indfriet. Visse steder kan naturvidenskab være svær at omsætte til tegneserie, men det er ikke et problem der overskygger albummet som helhed. Til sidst i albummet er der en kort opsummering, tidslinje, over Ørsteds liv, der kan være med til at sætte de enkelte begivenheder på plads.

Albummet anbefales at læse hvis man er interesseret i denne del af videnskabshistorien og em dansk videnskabsmand vigtige indflydelse.