Stavnsbåndet

Peter Henningsen
Aarhus Universitetsforlag 2020, 100 kroner
100 danmarkshistorier,


Er du medlem af FALIHOS, får du rabat på serien. Se mere på https://www.falihos.dk/index.php/medlemsfordele/


Anmeldt af Morten Bergsøe

Da stavnsbåndet blev ophævet, skete der store ændringer i det danske bondesamfund. Det har gennem mange år været fortællingen, men i denne bog sætter Peter Henningsen dette til diskussion.

For det første blev stavnsbåndet ikke, lovmæssigt, opløst, men der kom alene forordning, der løsnede bestemmelserne i stavnsbåndet.

Peter Henningsen peger på, at en del af det betydningsfulde var tilknytningen mellem bonde og godsejere omkring det at stille med soldater. Denne pligt ophørte, og det var derfor lettere at flytte væk – men stadig ikke udenfor, normalvis, amtet.

De fleste blev alligevel boende de samme steder, og for en del blev det alligevel ikke muligt at blive selvejere.

For nogen førte stavnsbåndet til, at de decideret flygtede for at undgå militærtjeneste under herremænd, og forsøgte at blive håndværkere i byerne.

Rent historisk, set med Peter Henningsens øjne, blev stavnsbåndets løsning i senere beretninger, gjort til mere end det reelt betød i samtiden.

Bogen giver et bredere syn på stavnsbåndet, men giver ikke det endelige svar på betydningen – som et sidste lille afsnit fortæller Peter Henningsen om betydningen af løsningen, og hånden på hjertet, så er jeg selv i tvivl om hvordan betegnelsen “løsning” skal forstås”.