Angel Wings. Mig madness

Forfatter og tegner: Yann og Romain Hugault

Forlag: Cobolt 2024

Pris: 299,00 kr.

Selvom dette bind af historien om Angel Wings handler om Koreakrigen er det, desværre, aktuelt.

Koreakrigen var hvad man kalder en stedfortræderkrig – at et andet land fører krigen for en. Under Koreakrigen var det Kina der kæmpede for Sovjet, med materiel herfra, mod de amerikanske tropper. Den samme form for krig vi har set gennem tre år i Ukraine. Rusland mod Ukraine der får leveret udstyr fra Nato.

Nå men tilbage til albummet. Angela McCloud er blevet flyveinstruktør på en base i Florida, hvor hun udfordrer de mandlige elever med sine evner.

Uheldigvis bliver et amerikansk fly, med nyt udstyr, skudt ned i krigszonen. Angela McCloud bliver sat til at løse opgaven – og så ruller historien.

For danske læsere er albummet specielt. En af hovedpersonerne er nemlig dansk.Hans Tofte, der var dansk-amerikansk efterretningsofficer, er en af dem der er med til at styre opgaven.

Som i de øvrige bind er der forrest en forklaring på de nye fly der indgår i albummet. Hvis man vil have kendskab til de øvrige må man ty til de tidligere udgivne. Ideen med også at komme med forslag til musik man kan lytte til mens man læser er også med til at sætte stemningen.

Hvis man er til fly, krig og flotte illustrationer er dette album en nødvendighed – klart anbefalelsesværdigt til drengerøve.